Til dem, der har savnet den…

barilla_pesto_genoveseBare lige til info, så har jeg set, at Føtex og Bilka nu fører Pesto alla Genovese fra Barilla.

Flere havde efterlyst den ude på nettet, og det er vist noget nyt, så det er bare om at komme ud og hamstre, inden de ikke har flere!

Ved godt, at en italiener vil rynke på næsen over sådan en “fabrikspesto” – frisk hjemmelavet pesto er altid bedst! – men for mig er der noget nostalgi over den :) Desuden er det jo heller ikke til at opdrive frisk basilikum nogle gange…

 

De gustibus

Jeg har for nylig opdaget dokumentarserien “Delizia” om italiensk mad – altså hvordan den italienske mad gennem tiderne er blevet til det, den er i dag.

Det er den engelske historiker og professor i italienske studier John Dickie, der fører os gennem historien fra romerriget og diverse paver til Napoleon og 1. verdenskrig.

Det er gribende historier og sjove, ikke altid lige lækre opskrifter. Kan varmt anbefales. Serien kan ses på Viaplay, men har også set, at John Dickie har udgivet bøger med samme titel.

En lille smagsprøve fra YouTube fra den italienske version, der kom til at hedde “De gustibus” :)

Milano

Milano er min til enhver tid foretrukne by. Det lyder måske forudindtaget, og det er det også. Jeg har trods alt boet der i 15 år.

Min første oplevelse af byen var dog ikke positiv. Det var august måned, jeg var vist omkring 15 år gammel og på kombineret ferie/forretningsrejse med min far og mor. Der var så varmt, at asfalten på fortovet smeltede og satte sig fast under skoene. Vi boede på et hotel i en sidegade til en af Milanos travleste og mest trafikerede gader; Corso Buenos Aires. Alt omkring mig var stegende hede, sveddrivende fugtig varme, alt for mange mennesker, dyttende biler, brølende motorcykler, stank af bilos, beskidte gader og blændende hvid sol. Første gang uden for hotellet blev jeg grebet i armen og trukket med af en psykisk uligevægtig mand, indtil min far fik hevet mig til sig og skræmt manden væk. Absolut ikke et sted, jeg havde lyst til at besøge igen.

Alt det ændrede sig dog. Jeg blev nogle år senere tilbudt valget mellem 5 små børn i industribyen Gallarate og 2 større børn i Milano, da jeg skulle af sted som au pair. Det blev Milano, og resten er historie, som man siger.

Milano er en storby. Det er der ingen vej udenom. Modefikseret, pengefikseret, internationalt orienteret og alt det der. Men det kan man heldigvis undgå, hvis det ikke lige er ens kop te. Gør man det, vil man opdage charmen ved en by, der er fyldt med modsætninger og næsten helt provinsiel i nogle henseender.

img_0305

Grønne oaser fyldt med børn og voksne. Kvarterets pensionister, der spiller boccia i parken om søndagen. Et helt særligt natteliv med restauranter, caféer, barer og dansesteder, men også bare en slentretur, når mørket falder på, og varmen har lagt sig. Markeder under åben himmel for enhver smag.

 

oerkensandNyt og gammelt side om side. Historie og nutid, rigt og fattigt på ét og samme sted. Årstider fyldt med lyserøde kirsebær-blomster, kridhvide magnolieblomster, poppelfnug og okkerfarvede sol-nedgange fyldt med sandpartikler fra Sahara. Silende regn og julelys, der spejler sig i vintervåde gader.

Jeg vil i de næste par indlæg forsøge at tegne et billede af det, jeg elsker ved Milano. Som milaneserne siger; enten elsker eller hader man byen.

 

Tøjmarked i Remisen

Lagersalget er vel overstået. Det har været en supertravl måned, så nu er jeg bare træt, men godt tilfreds. Tøjmarkedet var en fin oplevelse, og der blev hygget og handlet begge dage.

Næste gang vil jeg dog nok vælge en anden løsning, hvis jeg skal holde lagersalg for min butik. Jeg havde fået indtryk af, at markedet var for både nyt og gammelt tøj, lagersalg og kollektionsprøver – ja, alt mellem himmel og jord, bare det er af tekstil.

Sandheden er dog, at 99% af alle standene tilhørte privatpersoner, der havde tømt klædeskabet for gammelt, brugt tøj og solgte det meste til under 50 kr. Så er det svært at sælge helt nyt tøj, uanset om priserne er helt i bund, fordi det i sammenhængen vil virke dyrt, når man ellers kan få alt det andet til 10, 20 eller 50 kroner. Det er jo også svært at konkurrere med de andre stande, når man er den eneste, der skal betale moms og ordne regnskab!

 

Generelt var det dog en superfin oplevelse. Folk var søde, og alle var vilde med min lyserøde pelsjakke :) Jeg fik en masse brugbar feedback og et par overraskelser med hensyn til, hvad folk kan lide (modsat mine egne forventninger). Erfaringer, som jeg kan bruge, når jeg snart skal ned og hente nye varer hjem til shoppen!

Lagersalg i Remisen

Så er der faktisk kun en måned tilbage, til jeg holder lagersalg på tøjmarkedet i Remisen på Østerbro.

Det glæder jeg mig helt fantastisk til. For det første har jeg rekrutteret min far til at hjælpe med transporten, så der bliver lidt far/datter-kvalitetstid. For det andet har jeg også shanghajet min veninde til at hjælpe på selve markedsdagene, så der er lagt op til venindehygge. Og så kunne det jo også være, at man mødte andre ligesindede.

Det bliver fedt at se, hvordan folk reagerer på de ting, jeg sælger. Hidtil har jeg jo kun solgt via webshoppen, så nu får jeg direkte feedback.

Kort pelsjakke fra lopijoio.dkIsær den her, min egen favorit, er jeg meget spændt på. Den kan da ikke andet end at skabe opmærksomhed. Der er da i hvert fald ikke andre, der har en lyserød pelsjakke – så vidt jeg ved!

For dig, der ikke har læst siden om mig her på bloggen, så har jeg en lille webshop ved navn lopijoio.dk med italiensk tøj, som jeg selv henter hjem fra Italien.

Men det bliver også sjovt at se alle de andre ting på tøjmarkedet, mon ikke der bliver en hel del at kigge på. Selv om jeg jo egentlig er der for at sælge, kan det jo godt være, at jeg finder en smart top eller noget andet lækkert tøj. Priserne er vist meeeeget rimelige.

Og så har det faktisk også et praktisk formål: At jeg kan komme af med lageret, så der er plads til alle de nye ting, jeg regner stærkt med at få hjem til november.

Tøjmarkedet i Remisen er den 14. og 15. november fra klokken 10-16. Flere info på Facebook-siden for Tøjmarked i Remisen.

Det italienske supermarked

Så sker det. Det italienske supermarked i københavn flytter til nye og større lokaler. Jeg glæder mig til at se, hvordan der ser ud, og om de udvider med nye, spændende varer.

Det er måske ikke alle, der ved, at København har sit eget store supermarked med italienske varer. Supermarco har det med at gå ret stille med dørene, og mange gange kender man kun til det, fordi en ven har være der og snakket om det. Det var i hvert fald mit indtryk, da jeg arbejdede der. Jojo, jeg har skam også slået mine folder bag Supermarcos italienske, farveglade kulisse.

Når man nu som mig går meget op i at bruge de rigtige råvarer og frem for alt råvarer af kvalitet, så er Supermarco et rigtigt godt sted, selv om det efterhånden er blevet forholdsvist normalt at kunne finde italienske varer i de almindelige butikker. I hvert fald i København. Særligt Irma har mange italienskproducerede varer, selv min lokale SuperBrugsen er begyndt at følge med. Jeg fandt endda 2 kg danskproduceret hvedemel type 00 i Føtex til 20 kr. den anden dag, tak Føtex :)

Men det italienske supermarked har meget andet end vin og olie. Selve butikken og muligheden for at købe friskskåret pålæg og frisk pasta i løsvægt, at tulle rundt og mærke stemningen, smage på de mange forskellige oste er faktisk en oplevelse i sig selv, som jeg ikke synes, man skal snyde sig selv for. Og mange gange er prisen faktisk bedre end i de almindelige butikker.

For mange år siden skulle man helt ind til centrum af København for at finde italienske madvarer. Jeg husker særligt en lillebitte alimentari, der lå i kælderen i en sidegade til Købmagergade, hvor de havde små hjemmelavede nybagte pizzaer, syltede grønsager og alverdens lækkerier. Så vidt jeg husker var det en ældre italiensk dame, der havde butikken – den lå vist i øvrigt også kun et par meter fra La Vecchia Signora, som vist nok var Københavns (Danmarks?) første ægte pizzeria med stenovn. Jeg husker muligvis omstændighederne forkert, det er mange, mange år siden, men forundringen, duftene og indtrykkene fra butikken husker jeg ganske klart.

Jeg efterlyser dog stadig et sted, hvor man kan finde Barillas Pesto Genovese, selv om jeg har fået hug fra mine venner, fordi de mener, at den er kunstig, industriel og masseproduceret. Til min undskyldning skal det dog nævnes, at jeg tit selv laver min egen basilikumpesto – men en gang i mellem savner jeg altså den smagsforstærkede en!

Men når det er sagt, så skal jeg da til Supermarcos åbningsfest i starten af november. Det hører vist til, når man er italofil.

Il Milanese Imbruttito

Il Milanese Imbruttito er gået hen og blevet et viralt fænomen i Italien.

Den startede som en Facebook-side, som på ganske få måneder fik flere hundrede tusinde likes, og er i dag blevet til både en utroligt populær blog med artikler, videoer og billeder af Milano og byens indbyggere set med et kærligt, ironisk blik. Nu et brand, der er så populært, at der endda findes officiel merchandise i form af T-shirts, covers m.m.

Men det interessante ved Il Milanese Imbruttito er i mine øjne, hvor godt de rammer den milanesiske kultur og mentalitet – og så er det god humor, især hvis man kender til byen. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har læst en artikel eller set et billede, hvor jeg har tænkt “lige i øjet”. Absolut anbefalelsesværdig læsning!